Jeg tog dette billede fra Portugal den 3. april 2020, fire dage før den største supermåne i 2020. Verden var under COVID-nedlukning. Jeg tror, at dette er månen i det mest observerede øjeblik i dens historie. Aldrig før har så mange mennesker været i live, omkring 7,8 milliarder. Aldrig før har så mange været isolerede på samme tid; mere end halvdelen af verden blev hjemme det forår. Himlen var klarere end i årtier med mindre trafik og industri. Salget af teleskoper toppede det år. Millioner af vinduer, ét objekt over dem alle.
Månen viser altid den samme side mod Jorden. Den er tidevandsbundet, så udsynet på dette billede er præcis det samme, som er set af ethvert menneske, der nogensinde har levet. Tolv mennesker gik på den mellem 1969 og 1972. Nogle tvivler stadig på det, men de laserspejle, de efterlod, giver svar hver nat. Tredjeparter som Indiens Chandrayaan-2 og NASAs LRO har fotograferet landingsstederne, flagene og rover-sporene fra kredsløb. Månen bevæger sig 3,8 cm væk fra Jorden om året, målt med de samme spejle. Den stabiliserer Jordens hældning; uden den ville vores årstider være kaotiske. Den har muliggjort et stabilt klima og livet, som vi kender det. En dag på månen varer cirka en måned i jordisk tid. Dens tyngdekraft bevæger oceanerne; det er fysik. Dens indflydelse på, hvordan vi bliver født, hvordan vi tænker, og hvordan vi opfører os, er blevet undersøgt mange gange og aldrig bevist. Hvad der er sandt, er sandt; hvad der er tro, er tro. Den reflekterer kun omkring 12 % af det sollys, der når den, svarende til slidt asfalt, og den har været det vigtigste lys i vores nætter siden tidernes morgen, ved at låne det. Den nat var det ganske enkelt det samme synspunkt for mange.
Ét synspunkt, fælles for alle racer, aldre, kulturer, religioner og lande.